Lokale legender: Ingen pres. Ingen podium. Bare Franziska Schönbächler og isen.
Man skulle tro, at en frossen kløft ville være det sidste sted at føle sig rolig. Men for Franziska Schönbächler er det det eneste sted, der giver mening. Ingen støj. Intet pres. Bare lyden af hendes isværktøj, kulden i hendes lunger og den stille påmindelse om, at hun gør det for sig selv. Hun er stadig i konkurrenceverdenen - hvor hver bevægelse bedømmes, hvert resultat tæller, og presset for at levere aldrig rigtig slipper. Selv når hun var bedst, undrede hun sig: Klatrede jeg for mig selv, eller for alle andre?











